Tysk kartoffelsalat
Beskrivelse
Denne opskrift på tysk kartoffelsalat, eller erdäpfelsalat som de kalder det på disse kanter, er perfekt som tilbehør til en klassisk winerschnitzel. Som man måske kender det fra anden tysk mad så indeholder denne salat en del eddike, hvilket betyder at den ikke just er børnevenlig.
Til gengæld synes de fleste, der har passeret børnealderen, at den smager fremragende sammen med en stor wienerscnitzel med citronskiver, syltetøj og en kæmpe øl!
Ingredienser
| 600 | g | Kartofler |
| 1 | Løg | |
| 250 | ml | Oksefond (fx fra terning) |
| 3 | spsk | Eddike |
| 6 | spsk | Vegetabilsk olie |
| 1⁄2 | tsk | Sennep (fx estragonsennep) |
| 1 | drys | Salt og peber (efter smag) |
| 1 | knsp | Sukker |
| Til | |
|---|---|
| Tilberedningstid | 30 minutter |
Fremgangsmåde
1. Vask kartoflerne grundigt og kog dem med skindet på. Skræl dem mens de stadig er varme, skær dem i skiver og hæld dem i en stor skål.
2. Opvarm oksefonden og hæld den straks over kartoflerne.
3. I en lille skål blandes eddike, olie, løg, salt og peber til det får en cremet konsistens. Smag til med sennep og sukker og vend det med kartoflerne.
